Atlas griber, bærer og kaster en værktøjstaske på et stillads

Boston Dynamics har offentliggjort en video, hvor selskabets Atlas-robot for første gang griber, bærer og kaster genstande i et sammenhængende forløb. Robotten henter en værktøjstaske, løber op gennem en byggeplads-attrap og slynger tasken op til en person på toppen af et stillads. Til sidst afslutter den med en flip. Videoen blev lagt ud den 18. januar 2023 under titlen “Atlas Gets a Grip”.

Det er et skift i, hvad Boston Dynamics viser frem med Atlas. Indtil nu har robotten primært demonstreret bevægelse: parkour, dans, saltomortaler. Her handler det om hænderne. Atlas skal ikke bare flytte sig selv gennem rummet, men gribe fat i verden og flytte noget andet.

Hvad robotten gør

I videoen følger en menneskelig arbejder en rute op ad et stillads og mangler sit værktøj. Atlas samler en planke op og lægger den som en bro mellem to niveauer, skubber en trækasse om og griber så en taske med værktøj. Med tasken i den ene klo løber robotten op til arbejderen og kaster den op til ham i en drejende bevægelse. Som finale laver Atlas en omvendt 540-graders flip ned fra platformen.

Hænderne er nye. Boston Dynamics har monteret to enkle klo-gribere på Atlas, hver med én fast og én bevægelig finger. De er bygget til at løfte tungt, ikke til finmotorik, og er ifølge selskabet de samme gribere, robotten brugte til at holde en ølfustage over hovedet i en tidligere reklamefilm. Det er altså ikke fingerfærdige menneskehænder, men kroge, der kan få fat om en plank eller et håndtag.

Sådan regner robotten kastet ud

Det sværeste øjeblik i videoen er kastet. At slynge en taske op til en person, mens man selv springer og drejer, kræver, at robotten holder styr på både sin egen krop og tasken på én gang.

Boston Dynamics oplyser ifølge The Robot Report, at holdet har udvidet robottens styresystem, en såkaldt model predictive controller, til at regne på den koblede bevægelse af både robotten og det objekt, den kaster. Styringen tager altså højde for vægten af tasken, robottens eget moment og de kræfter, robotten lægger på genstanden, mens den slipper den. Det er den beregning, der afgør, om tasken lander hos arbejderen og ikke i gulvet.

Til at se, hvor tingene er, bruger Atlas kameraer og dybdesensorer ombord og bygger ud fra dem en model af sine omgivelser. Robin Deits fra Atlas’ kontrol-team beskriver i selskabets eget materiale udviklingen sådan, at parkour tvang holdet til at forstå robottens fysiske grænser, og at manipulation nu tvinger dem til at bruge den viden til at få hænderne til at gøre noget bestemt.

Iscenesat, men ikke fjernstyret

Det er værd at holde fast i, hvad videoen er. Det er en koreograferet demonstration på en bane, der er målt op og øvet på forhånd, ikke en robot, der løser en vilkårlig opgave på en rigtig byggeplads. Boston Dynamics oplyser, at alt, hvad Atlas gør i den fysiske verden, først køres i simulation, så selskabet kan presse robottens kunnen uden at smadre den undervejs.

Bevægelserne er heller ikke fjernstyret af et menneske. De enkelte færdigheder er bygget på forhånd og lagt ind i robotten, og styresystemet justerer dem så i realtid efter, hvad sensorerne registrerer. Det er, med andre ord, hverken en fri improvisation eller en mand med en fjernbetjening, men en indstuderet rutine, robotten selv afvikler og afpasser undervejs.

At få Atlas til at gribe og kaste er på sin vis et større skridt end at få den til at løbe og springe. En robot, der kan bevæge sig, er imponerende. En robot, der kan håndtere ting, er på vej til at kunne udføre arbejde. Det er manipulationen, der skiller en atlet fra en arbejder.

De to gribere er ikke hænder. De kan klemme om et håndtag eller en planke, men ikke samle en møtrik op eller bruge værktøj. Det, videoen rykker, er, at Atlas overhovedet kan gribe fat i noget, bære det og regne ud, hvor det lander, når den slynger det fra sig. Fra to kroge på en opmålt bane til fingre, der kan arbejde på en rigtig byggeplads, er der stadig langt. Men det er den vej, Boston Dynamics nu er begyndt at gå.