Det canadiske selskab Sanctuary AI præsenterede den 16. maj 2023 sin humanoide robot Phoenix, den sjette generation i selskabets udvikling. Robotten er 1,70 meter høj og vejer 70 kilo, og den er drevet af et AI-kontrolsystem, selskabet kalder Carbon. Hvor flere konkurrenter har gjort gang og balance til deres salgsargument, lægger Sanctuary vægten et andet sted, nemlig i hænderne.

Phoenix har ifølge selskabet “industriførende” robothænder med 20 frihedsgrader, altså 20 led, fingrene kan bevæge uafhængigt. Til hænderne hører en egenudviklet haptisk teknologi, der skal efterligne følesansen. Sanctuary hævder, at hænderne kan måle sig med menneskehåndens fingerfærdighed og finmanipulation. Det er en stor påstand, og den er værd at holde fast i, for det er netop håndteringen af genstande, der har vist sig sværest at løse i robotik.

Carbon er målet, ikke nødvendigvis nutiden

Selve hjernen bag robotten er Carbon. Sanctuary beskriver systemet som en måde at oversætte naturligt sprog til handling i den fysiske verden, så Phoenix kan “tænke og handle for at løse opgaver som et menneske”. Teknisk kombinerer Carbon ifølge selskabet symbolsk og logisk ræsonnement med store sprogmodeller, dyb læring og forstærkningslæring (reinforcement learning, hvor systemet lærer ved at prøve sig frem).

At handle som et menneske er foreløbig et mål, mere end noget robotten kan. IEEE Spectrum, der har set Phoenix, bemærker tørt om netop det mål, at “selskabet er bestemt ikke der endnu”, og noterer, at robotten ikke går rundt i praksis, men opererer fra en lille hjulbåret base.

Robotten læres op af et menneske i VR

Måden, Phoenix tilegner sig opgaver på, siger noget om, hvor langt teknologien reelt er. En menneskelig operatør tager et VR-headset på og kobles til et bevægelsesfangst-rig. Operatøren ser, hvad robotten ser, gennem dens kameraer, og mærker, hvad den mærker, gennem dens sensorer, og styrer den så gennem opgaven. Imens optager AI-systemet, hvad der sker, og bruger det som eksempler at lære af. Sanctuary sammenligner det med at lære af en lærer gennem demonstration.

Det er teleoperation, altså fjernstyring fra et menneske, sat i system. Planen er at automatisere de hyppigst gentagne håndgreb først, som at åbne en dør eller gribe et håndtag, og derefter kæde dem sammen til længere sekvenser under opsyn, indtil robotten på sigt kan klare opgaven selv. Det er en troværdig vej mod autonomi. Men det er en vej, ikke en destination, selskabet har nået.

Stor påstand om brugbarhed

Sanctuary oplyser, at Phoenix allerede er i stand til at udføre hundredvis af opgaver, som kunder fra mere end et dusin brancher har peget på, og at selskabet i marts gennemførte sin første kommercielle udrulning. Konkrete kunder eller opgaver nævner selskabet ikke i meddelelsen. Robotten kan ifølge specifikationerne løfte op til 25 kilo og bevæge sig med op til knap fem kilometer i timen.

Geordie Rose, selskabets administrerende direktør, opsummerer ambitionen i meddelelsen: “Vi har designet Phoenix til at være den mest sensorrige og fysisk kapable humanoid, der nogensinde er bygget.” Ingen udefra har dog endnu set Phoenix arbejde frit.

Satsningen er hænderne

Mens de fleste humanoide robotter endnu kæmper med at stå og gå, har Sanctuary kastet sig over det sværeste først: hænderne. Hele idéen er, at fingerfærdighed bliver vigtigere end gang, når det afgøres, hvilke humanoider der kan udføre rigtigt arbejde.